OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

MINITRI

Danmarks største triatlonfestival for børn i alderen 6-13 år

8. september 2019, Rundforbi Stadion, Egebækvej 111, Nærum

Ofte Stillede Spørgsmål

OM TILMELDING

Hvor og hvornår afholdes stævnet?

Stævnet afholdes på Rundforbi Stadion, den 8. september 2019. Indskrivningen starter kl. 7.00, og selve stævnet starter kl. 10.00. Lige meget hvornår du starter, skal du være indskrevet inden kl 10.00. Indskrivning betyder at du afleverer din cykel, din cykelhjelm, poser til skiftezonerne og at du får dit startnummer skrevet på armen.

Hvad er aldersgrupperne?

Aldersgrupperne er 6-8 år, 8-10 år, 10-13 år. Når man er 8 år må man selv bestemme om man vil vælge grøn eller blå distance. Når man er 10 år må man selv bestemme om man vil vælge blå eller rød distance. Du vælger distance, når du tilmelder dig.

Hvilken aldersgruppe er jeg i?

Din alder på stævnedagen afgør hvilken aldersgruppe, du tilhører – er du 8 år eller 10 år, kan du selv vælge, hvilken distance du deltager i.

Hvad er distancerne for hver aldersgruppe?

  • Grøn distance: 6-8 år (Svømning 25 m, Cykling 2 km, Løb 1 km)
  • Blå distance: 8-10 år (Svømning 100 m, Cykling 4 km, Løb 2 km)
  • Rød distance: 10-13 år (Svømning 150 m, Cykling 6 km, Løb 3 km)

Der er voksne hjælpere langs ruten, livreddere i bassinet og læger til stede under hele stævnet.

Kræver det noget særligt at deltage?

Slet ikke, alle kan være med – i aldersgruppen 6-8 år svømmes der på lavt vand.  Korkbælte, luffer og andet udstyr er tilladt.

Hvordan tilmelder jeg mig?

Du tilmelder dig her

Hvad koster det at deltage?

Prisen for at deltage er kr 190. Tilmelder du dig inden 1. Februar 2019 koster det kr 150.

Hvad er inkluderet i tilmeldingsgebyret?

Startnummer, chip til professionel tidtagning, flot medalje og goodiebag.

Jeg har ikke modtaget min bekræftelses e-mail - hvor kan jeg finde ud af om jeg er med?

Kig først i dit spamfilter -  ellers kontakt os, så finder vi ud af det for dig.

Hvor mange kan deltage til MiniTri?

Der er plads 650 atleter.

Er der en venteliste, hvis stævnet bliver udsolgt?

Kontakt os med angivelse af den aldersgruppe, du ønsker at deltage i, så sætter vi dig på venteliste.

Hvad hvis jeg alligevel ikke kan deltage på dagen?

Hvis du alligevel ikke kan deltage, kan du give dit startnummer videre til en anden. Skriver du til os inden 1. juli 2019, kan vi også nå at ændre navnet på løbsnummeret.

 

OM STÆVNET

Hvad er MiniTri EXPO og hvornår er det?

På MiniTri Expo mødes atleter og deres forældre dagen før stævnet for at afhente startnummer og chip. På MiniTri Expo'en finder du gode tilbud på en række triatlonprodukter og komme i den helt rigtige stemning inden stævnedagen. Du kan også blive introduceret til skiftezoner og ruter, og stille alle de spørgsmål du har, så du er forberedt bedst muligt til startskuddet lyder søndag. Vi glæder os til at se dig lørdag den 7. september kl. 10-14

Kan man købe triatlon udstyr på stedet?

Man kan købe svømmebriller, badehætte, elastiksnørebånd, nummerbælter og tridragter i små størrelser på Expoen dagen inden.

Kan man købe mad og drikke på stævnepladsen?

Der kan købes kaffe, kage, mad og drikke under hele stævnet.

Hvilke veje er aflukkede?

Cykelruten som gennemføres på Egebækvej er helt lukket for traffik, så er sikkerheden i top. Løberuten foregår bag Rundforbi Stadion på grussti.

Kan man parkere i nærheden af stævnet?

Der er en stor gratis parkeringsplads med mere end  200 pladser overfor Rundforbi Stadion. Parkeringspladsen vil være tilgængelig under hele stævnet.

Er der læger og livreddere til stede?

Der er voksne hjælpere langs alle ruter, livreddere i bassinerne og læger.

Er der et hittegods område?

Efter stævnet kan du kontakte os, hvis du har glemt eller mistet noget på stævnepladsen.

Hvad er mine muligheder som tilskuer?

På svømmeruten er der store vinduer ind til hallen, hvor man kan følge med. På cykelruten kan man heppe langs Egebækvej langs fortovet. På løbet heppes atleterne i mål, når de  løber de sidste 300 m på selve stadion.

Kan jeg tilmelde mig som frivillig?

Vi har brug for mange hjælpende hænder. Du kan tilbyde din hjælp ved at sende dine informationer til os her

Vi afholder informationsaften inden, så alle har en klar forståelse af deres rolle. I løbet af dagen vil der være kaffe og sandwich. Efterfølgende fejre vi vores indsats med en fest.

Hvordan kontakter jeg arrangørerne?

Vi kan kontaktes ved:

  • at sende en besked fra vores Facebook side
  • sende en besked fra formen på Kontakt
  • sende en mail til info@minitri.dk

Vi gør os umage for at besvare alle henvendelser indenfor 24 timer.

Hvem skal jeg kontakte vedrørende stævnefotos?

Det vil blive offentliggjort umiddelbart efter stævnet på vores Facebook side og her på hjemmesiden.

 

TIL MINITRIATLETEN

Hvad skal jeg have på?

Det letteste er at have noget på som man kan have på hele vejen, både når man svømmer, cykler og løber. Nogen har badetøj på hele vejen, nogen tager en t-shirt på når de skifter til cykling og andre vælger at have tri-dragt på fra start til slut.

Hvordan forbereder jeg mig til stævnet?

Stævnet kræver at man kan cykle og er man over 9 år skal man kunne svømme 100 m. Undervej vil der være voksne til at vise vej og hjælpe, hvis man er i tvivl om noget.

Hvad skal jeg gøre ugen op til stævnet?

Ugen op til skal du huske at hente dit nummer og finde ud af om din cykel virker som den skal.

Kan en anden hente min stævne chip mit nummer for mig?

​Ja, en anden kan sagtens hente dit nummer og chip for dig, blot de medbringer din bekræftelsesmail.

 

Hvor lang tid før skal jeg være klar?

Du skal være klar til svømmestart 15 min før din starttid. Her vil du inden start, få en ekstra briefing på svømningen og resten af løbet, så du er helt klar til start. Husk at du skal i bad inden, så kom i god tid.


Hvordan foregår svømningen?

​Svømningen foregår i Rundforbihallens svømmehal. Grøn distance svømmes på lavt vand – du må gerne bære bælte, vinger og lignende, hvis du har brug for det. Blå og rød distance svømmes i det store bassin. Atleterne sendes afsted med 10 sekunders mellemrum, så der er god plads til alle.


Hvordan foregår cykeldelen?

Når du har skiftet efter svømning og fået sko, nummer og cykelhjelm på, trækker du din cykel til Egebækvej. Officials viser dig. hvor du må stige på cyklen. Ruten cykles 1, 2 eller 3 gange afhængig af distancen. Cyklen afleveres, hvor du tog den, og så er du klar til løb.


Kan jeg finde vej på cykelruten?

Ja, cykelruten er meget let, du skal blot køre op ad Egebækvej indtil hjælperne viser dig at du skal vende, hvorefter du skal retur til hvor du startede. Skal du have en eller to runde mere, skal du blot vende hvor du startede. Når du er færdig med cyklingen, står du af hvor du startede og løber med cyklen ind i skiftezonen T2. Der står hjælpere og guider dig både ud og ind ad T1 og T2


Hvordan er løberuten?

Det er en meget flot løberute, det meste foregår på grussti i det omkringliggende naturområde. Vejene er afskærmede, men vær særligt opmærksom i starten i nærheden af cykelruten. De sidste 300 m løber du ind på Rundforbi Stadion og løber ind over målstregen på stadion, mens dine forældre og venner hepper på dig oppe fra tribunen.


Hvornår skal jeg tage mit nummer på?

Du skal hæfte dit nr på din bluse, som du skal cykle og løbe i. Blusen tager du på i T1, som er skiftezonen efter svømningen og inden cyklingen. Du kan også sætte dit nr. i et nr. bælte, som du kan tage om maven.

 

Hvad betyder T1 og T2?

T1 og T2 er skiftezoner. I T1 skifter du fra svømmetøj til cykeltøj, hjelm og sko. Du kan enten tage en t-shirt (hvorpå du har fastgjort dit nummer) over dit badetøj eller tage et nummerbælte på. I T2 skifter du fra cykel til løb – du tager din hjelm af og sætter din cykel på plads. Så er du klar til sidste del af MiniTri, nemlig løbeturen. 

 

Hvordan kommer jeg hen til T1?

Når du kommer op ad vandet, fra banen tættest på boldbanerne, ligger der skridsikre måtter. Herfra løber du lige ud ad de åbne døre, hvor der står officials og guider dig videre. Du løber herfra og direkte hen til skiftezonen, som er ca. 50 m væk

 

Hvordan foregår skiftet i T1?

Når du løber ind i skiftezonen, har du om morgenen selv stillet din cykel på plads, så det er let at finde den igen. Hjælpere kan pege dig i den rigtige retning ved hjælp af dit nummer. Der vil også være nr. skilte til at hjælpe dig med at finde vej til din cykel. Ved cyklen skifter du til din cykel og løbetøj og trækker din cykel med ud af skiftezonen. Husk at du ikke må sætte dig op på cyklen, før du kommer ud på ruten

 

Er der vand/saftevand på ruten?

​Der er ikke forplejning langs ruten, men når du kommer i mål er der masser af dejlige forfriskninger.

Må min mor eller far være med mig på ruten?

Din mor og far kan være med som tilskuer, men de har ikke mulighed for at følge med rundt på ruten.

 

Kan mine venner/familie/kæledyr stå på målstregen med mig?

Alle, der gerne vil heppe dig i mål, kan stå på Rundforbi Stadion og se dig løbe de sidste 300 meter.